Med mere end 20 års erfaring med salg og montering af bilindretning til varebiler, er der ingen tvivl om, at indehaver Kalle Smed hos Midtjysk Autoindretning ved, hvad det handler om.
Kalles store erfaring gør det muligt at udnytte og tilpasse varerummet ned til den mindste detalje efter kundens ønsker og behov. Vi har serviceret mange forskellige typer af kunder gennem årene lige fra elektrikere, tømrere, VVS’ere til blikkenslagere, servicevogne mm. Den store aktivitet i Midtjysk Autoindretning gør, at vi monterer ca. 2.000 biler om året med beklædning og indretning.
Vores nøgleord er service og levering til tiden. Hver kunde er unik, og deres ønsker og behov er individuelle. Det tages der naturligvis højde for ved alle ordrer. Derfor arbejder Midtjysk Autoindretning ansvarsbevidst og byder meget gerne ind med erfaring, når en kunde ønsker en perfekt løsning til varerummet ud fra kundens behov og erhverv.
Vi tilbyder beklædning af varerum i finer og kunststof til alle bilmodeller. Beklædningen fremstilles på vores CNC-fræsere på værkstedet i Sunds.
Vores base er lige nord for Herning, nemlig Drejervej 13 i Sunds samt en afdeling på Rundbjergvej 11 i Tilst ved Århus. Vi monterer små og store indretninger i varebiler i Sunds og Århus, men kører også gerne ud til forhandler for montage af beklædning, indretning m.m. i store dele af Jylland.
Vi står altid klar til en uforpligtende snak vedr. indretning til din næste varebil for god ordens skyld.